find forsikring
allan_pedersen_torsk_17_5kg

Dagbog fra Tromsø – 2

Dag 2 på flynderturen til Nordnorge var desværre præget af halvdårligt vejr, så vi drev for hurtigt hen over pladserne, men Heino fra Koldingbåden fik dog en enkelt på 17,5 kg og vi havde kontakt med et par stykker mere, den ene tog endda jiggen 2 meter under båden.


Under de forhold var vi ikke topmotiverede, så det blev ikke til det helt intensive fiskeri,og begge både blev vendt mod havnen, efter 5-6 timers fiskeri.

Vejlebåden tog dog et par stop i vores hjemsund, hvor vinden ikke var så voldsom og det gjorde fiskeriet lidt mere behageligt, efter de torsk og brosmer, undertegnede havde lovet debutanterne.

Det var nu ikke en udbredt succes, for største torsk var lidt over 5 kg, og den brosme der kom i båden, vejede vist ikke mere end et kilo.

I morgen lover de heller ikke supervejr, så vi går sydover for at finde nogle spots i læ for vinden

Allan Pedersen

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse