Foto: 
Småhvarre på Fyrholm - det er ikke altid størrelsen, der gør det...
Af: max_fisher 15.01.18 13:40:55

7 centimers fisk skabte sensation på Fyrholm

Det var en historisk dag på Øresundskutteren Fyrholm søndag - da en yderst sjælden fisk blev fanget under torskefiskeriet!

- Fisken, der er blevet artsbestemt af Henrik Carl fra Fiskeatlasset på Statens Naturhistoriske Museum, er en småhvarre, skriver Fyrholm på sin facebook-side.

Småhvarren er den mindste fladfiskeart i Øresund, og kan blive op til 10 cm. Dens sjældenhed bekræftes af de to sidste registreringer af arten i Øresund, som blev gjort i hhv. 1866 og 1905.

Den "nye" småhvarre målte 7 cm og blev fanget af Thomas Pihl fra Sorø, der kan være stolt over sin fangst, der altså ikke har været gjort i 113 år.
 

Kommentar