find forsikring
jesper_johannesen_lange_30_3kg

På dybt vand i Trondheimsfjorden

Da min kone under vores ferie i Sydafrika kommer og fortæller mig, at hun skal arbejde et halvt år i Bjugn Kommune i Norge, har jeg ingen anelse om, hvor det er. Hun skal være lægevikar, mens jeg holder seks måneders orlov med vores datter. Jeg havde egentlig håbet på, at vi kom længere op nord på, men at skulle fiske i Trondheimsfjorden og Frøya lød bestemt også spændende. Fjorden er mere end 600 meter dyb med rigtig mange spændende skrænter, toppe og grunde, og efter lidt research finder jeg ud af, at der er fanget et utal af forskellige arter og sat mange norske rekorder i området. Specielt de store langer, som området er kendt for, lokker.



Det første fiskeri
Vi ankommer i starten af marts. Vejret er mildest talt dårligt, og blæst og regn i de første 25 dage i træk tærer en del på tålmodigheden. Det er også svært at finde en båd at leje, og eneste båd i vores lille havn er ikke kommet i vandet endnu, og desuden er den udlejet en stor del af sommeren. Det lykkes dog at komme af sted på nogle småture, men uden kendskab til området er fiskeriet svært, og det bliver kun til lidt småfisk i form af sej, torsk, ringhaj og rødfisk. Faktisk er modet så småt dalende sammen med humøret.

Efterhånden som jeg fik arbejdet mig ud i selve Trondheimsfjorden, begyndte jeg at mede på noget dybere vand. I starten på omkring 300 meters dybde, hvilket desværre kun gav nogle mindre brosmer. Dem fangede jeg omkring 100 af, og det er ret irriterende at hive 2-kilos brosmer op fra dybet.
Der var også sorthajer eller ringhajer med op næsten hver gang.

Vendepunktet kom den 13. maj, hvor jeg tog en morgentur ud til en bugt, hvor der var 400 m dybt. Jeg havde hørt, at der her kunne være nogle plovjernsrokker. Selvom jeg måske ikke var super optimistisk, og vinden drillede en del, fik jeg nap efter allerede 15 minutter på bunden. Fisken fik et par minutter til at bide rigtigt på, så et par store tilslag, og fisken sad der. Nu gik der så 25-30 minutter med at få dyret ind, og jeg kunne godt mærke, at det nok ikke var en brosme. Den var bare tung, tung hele vejen op. Da fisken kom til overfladen, var det faktisk en rokke. Jeg satte forsigtigt gaffen i dens ene vinge, og så kom den i båden. Efter fem minutters jubeldans kunne jeg veje fisken til 8,55 kg, og en rigtig trofæfisk var i hus.

Det er ikke helt nemt at tage billeder med selvudløser, og der skulle en del forsøg til, før jeg fik et billede, som var acceptabelt. Sikke en fascinerende fisk og sjovt at se og mærke den på helt tæt hånd. Fisken blev selvfølgelig genudsat, og den svømmede fint af sted igen.

Frøya
Jeg får kontakt til en fyr, der hedder Frederic Kullin, som har skibet MS Gotland på Frøya, og får tilbudt to afbudsture med ham. Første tur er sidst i maj sammen med to svenskere, og jeg er ret spændt, da det netop er ham, som har fået en række kæmpe langer på op mod 40 kg! Frederic er en super fyr og meget serviceminded, og så er han lige så vild med fiskeri som hans kunder.

Turen bød på fint sejfiskeri med en del fisk over 10 kg med største på lige over 13 kg, og der kom også lubber med op på op til knap 8 kg.
En af dagene gik med at fiske sømrokker på opankret båd, og her fik vi ni stk. op til 4,6 kg. Og jeg får tre rokker på et helt almindeligt fladfiskeforfang, hvilket imponerer lidt på båden. Samme forfang fanger senere en torsk på 12 kg og bliver herefter døbt ”danskertacklet”. Der blev fanget rigtig mange fisk, men de helt store svigtede, og der blev heller ikke fanget en eneste lange, selvom der blev forsøgt grundigt.

Langepladsen
Jeg havde brugt utrolig meget tid på at finde nogle af de større langer, som jeg ved findes i fjorden. Ikke én eneste lange med god størrelse havde jeg fået, og hver gang fik jeg bare små brosmer. Faktisk var denne tur mest tænkt som en tur til det dybeste sted i fjorden på mere end 600 meter, og her fiskede jeg også nogle timer. Strømmen drillede dog ret meget, og jeg kunne slet ikke holde bund uden at skulle give en masse ekstra line, derfor måtte jeg opgive. Det gav dog en brosme på 7,9 kg.

Selvom klokken allerede var over midnat, ville jeg lige forsøge på en lovende skrænt på vej hjem. Det gav faktisk ikke noget videre, og jeg fik to dumme bundbid. Jeg konstaterede, at der heller ikke her var fisk og besluttede at stoppe. Da jeg trak mit tackle ind, fik jeg dog bid et godt stykke oppe i vandet, og jeg var noget i tvivl om, hvad det mon var. Det var endelig en lange over 10 kg, og gennembruddet var en realitet. Jeg havde nu en plads, der var langer på, og jeg skulle helt sikkert tilbage igen senere.
Hver tur til langepladsen gav måler-langer, og ofte var det allerede første gang, jeg sænkede ned. Anden gang, jeg kom på pladsen, fik jeg en fisk på 13,75 kg og tredje gang en på 15,80 kg! Pladsen er åbenbart helt unik, og jeg har søgt og søgt lignende pladser uden resultat. På pladsen er der et plateau i 100 meters dybde og endnu et plateau i 200 meters dybde. Det er på skrænten mellem de to plateauer, fiskene står, og denne skrænt er flere steder helt lodret.

I uge 28 havde vi familien på besøg, og jeg havde min svigerfar med ude på pladsen. Han havde aldrig fanget en fisk i havet, og hans første fisk blev så en lange på 14,40 kg. Jeg tror ikke selv, han var klar over hvilken stor fisk, han havde fanget. Han bemærkede dog, at det var hårdt for armen at hive den ind.

I drevet efter fik jeg endnu en PR i rækken af store langer på 18,40 kg!

Besøg fra Danmark
Martin og Thomas fra Sorø kom på besøg i fire dage for at fiske. Forventningerne var nærmest enorme, og jeg frygtede, at jeg ikke kunne levere alle de fisk, de snakkede om. Langepladsen gav selvfølgelig forventninger, hvor selv en måler-lange til hver ikke var godt nok, og Martin blev ved med at snakke om de helleflyndere, vi også skulle fange. I fem måneder havde jeg ikke set skyggen af flynderne.

Første dag skulle vi fange de helleflyndere, som Martin snakkede så meget om. Vi skulle bare drive imellem agnfiskene med store jigs, og så skulle det nok gå. Jeg havde min tvivl. Vi søgte ret længe efter noget på loddet, men der var ikke ret meget at se, og først langt ude på en grund i nærheden af det dybe vand fandt vi nogle småsejer og makreller. Det måtte være her, vi skulle prøve.

De første par drev gav småsejer, makreller og et par pæne torsk. Jeg stod og kastede med en "speed-jigging"-pirk og fik en del småsejer. Pludselig fik jeg et godt hug lige under båden, og jeg var sikker på, at det nu var en stor sej, da den tog et voldsomt udløb. Så stod fisken stille ved bunden, og da jeg fik løftet den lidt op i vandet, gik den til bunden igen, og nu begyndte tankerne at løbe. Var det mon endelig en flynder?

Efter et udløb mere fik jeg fisken til overfladen, og det var en flynder. Der blev pludselig aktivitet i båden. Martin satte sin stang i stangholderen, greb gaffen og fik hurtigt gaffet fisken. Desværre røg den af gaffen igen og tog et udløb mere, og jeg stod igen med hjertet oppe i halsen. I samme øjeblik bukkede Martins stang i stangholderen helt sammen, fordi en fisk havde taget hans jig nede i vandet.

Nu var der ren panik i båden. To mand med helleflynder på samme tid, og så stod Thomas faktisk med en torsk på sin stang. Jeg fik selv gaffet min flynder, og fem minutter efter kunne jeg også gaffe Martins flynder. Min var på 12 kg og Martins var på 17 kg! Super flotte fisk og lidt vildt, at det lykkedes os at få hele 2 på samme tid. Dagen gav ikke flere fisk, selvom vi håbede på noget godt til Thomas.

Anden dag på kveite-pladsen prøvede vi at finde en flynder til Thomas. Der var bare helt blæst for agnfisk i vandet, og selvom vi prøvede, gav det ikke noget. Eftermiddagen brugte vi i havnen efter diverse gylter og med fint resultat. Thomas fik taget lidt revanche ved først at fange en berggylte, så en rødnæb og til sidst en rigtig flot blåstak. Jeg fik selv en berggylte på 770 gram og en ny PR.

På tredjedagen var det tid til langefiskeriet, men det tog uendelig tid at komme derud, da vi havde vinden imod os og lidt fra siden. Det betød, at vi sejlede langsomt, og at skipperen (mig) fik vandsprøjt ind i hovedet hele tiden.

Endelig fremme startede vi på ca. 120 meters dybde, og langsomt arbejdede vi os ned ad skrænten. Martin får hurtigt en mindre lange på 6-7 kilo, og både Thomas og jeg mister fisk. Vi tager et nyt drev og starter på lidt dybere vand. Martin får igen bid. Denne gang er den noget større, og Thomas får også fisk på krogen. Martin får en flot lange op på 17,5 kg, og Thomas får én på ca. 13 kg og er ikke helt tilfreds.

Jeg har stadig ikke haft bid, og i al tumulten er vi drevet ud på næsten 200 meters dybde, og her får jeg endelig bid. Jeg giver mine sædvanlige tre store tilslag, men det sidste bliver ikke til meget, da jeg nærmest bliver trukket over bord på grund af, at jeg har låst min bremse helt til mine tilslag. Heldigvis får jeg løsnet bremsen, og fisken kan tage sit udløb. Den er rigtig tung, og jeg håber i mit sind, at den er over de 20 kilo, og at der kun sidder én fisk i den anden ende af linen.

Efter et par tunge udløb giver fisken op, og jeg kan lige så stille få den mod overfladen. Den er rigtig stor, og vi gætter alle på over 20 kilo og måske endda 25! Vi prøver at veje den i båden, men min vægt giver op ved 28 kg, og fiskens hale ligger stadig i bunden af båden. Nu begynder vi at gætte på, om den mon kan veje op de magiske 30 kg! Jeg ringer lidt rundt og får arrangeret, at vi kan veje fisken hos manden, vi lejer både af. Fisken ligger i båden i næsten fire timer og i bilen knap en time, før den bliver vejet til 30,30 kg og målt til 177 cm! Den har nok vejet lidt mere lige efter, den blev fanget. Men under alle omstændigheder er den over 30 kg.

Sidste dag med gutterne er Thomas ikke helt tilfreds med sin lange på 13 kg, og vi prøver derfor lange-stedet igen. Thomas mister to-tre fisk og er ved at blive lidt frustreret. Martin fanger først en brosme på 8 kg og så en mindre pighaj. Jeg får et tungt hug igen, men mister fisken. Det viser sig, at den har bidt min 1,2 mm forfangsline over. Thomas og Martin får også begge fisk på. Martin får en lange på 10,80 kg, og Thomas får endelig sin store lange på hele 19,50 kg! Vi har alle fået langer nok og slutter med at prøve på 400 meters dybde for at se, om der kunne være en rokke. Det var der ikke, men Thomas får en ringhaj, som han ikke har fanget før.

Afslutning
Så blev det tid til, at hele familien skulle hjem til Danmark igen, og vi glædede os alle sammen. Det var lidt vemodigt, at det var slut med at fiske heroppe. Derfor fik jeg på den allersidste dag arrangeret en båd, og selvom vejret var ret dårligt, måtte jeg bare ud en sidste gang. Det tog evigheder at komme ud til fiskepladsen, og jeg var allerede gennemblødt af regn og skumsprøjt, inden jeg overhovedet begyndte at fiske.

Jeg startede med at prøve, om der var en rokke på 400 meter, men efter en time på bunden opgav jeg. Det viste sig, at mit tackle var i kludder, da jeg fik det op, så der havde jeg lige spildt en time, øv! Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at besøge langepladsen, men ombestemte mig alligevel og tog derud. Vejret blev stadig værre med kraftig regn og dårlig sigtbarhed. Når man fisker tæt på, hvor de store skibe sejler, kræver det ekstra opmærksomhed.

Fremme på pladsen sænkede jeg ned på ca. 200 meters dybde, og allerede inden jeg havde fået båden rettet op, var der bid. Det var tungt og lovede godt, især hvis der ikke sad to fisk. Det var endnu en rigtig stor lange, som jeg på båden vejede til 25,7 kg, men i land vejede den kun 24,50 kg. Den burde nok vejes på en bedre vægt end min digitalvægt, men jeg orkede ikke at køre en time frem og tilbage. Fisken var på 162 cm, hvilket vil sige 15 cm kortere end min 30-kilos.

Resultatet blev på de seks måneder hele 24 forskellige fiskearter med 13 målerlanger, torsk op til 12 kg, sej op 11 kg, helleflynder på 17 kg, brosme op til 9,4 kg og rokke på 8,55 kg. Så selvom starten bød på mange 0-ture og utroligt meget sejleri uden resultater, så kan jeg kun være yderst tilfreds med mit halve fiskeår i Norge. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg besøger fjorden, og næste gang må målet være grønlandshajen.

Sådan kommer man til at fiske i Trondheimsfjorden og omegn
Det nemmeste måde at komme til at fiske i fjorden er at leje et sommerhus, som stiller en båd til rådighed. Der findes flere steder, som tilbyder dette, men det kan være svært at vide, hvor præcis man skal finde fiskene, dog har ejerne gerne nogle tips.

Der findes ikke rigtigt nogen turbåde, som man kender det i Danmark, men dog sejler MS Gotland nogle gange ind i fjorden for at fiske rokker og grønlandshajer. Man skal dog være ude i god tid, og derudover skal man booke hele båden i mindst 2-3 dage, da han skal sejle helt fra øen Frøya.
Det mest spændende fiskeri foregår på ret dybt vand fra 100 meter og helt ned til 600 meter. Langerne står mest fra 100 meter og ned til godt 300 meters dybde, rokkerne findes på blød bund fra 400-600 meter, mens grønlandshajen findes i fjordens dybeste områder på over 600 meter. Lubber, torsk, sejer, kuller m.m. findes der også en del af på lidt lavere vand, mens helleflynderen både er på lavt og helt dybt vand.

Man skal dog ikke tage til Trondheimsfjorden på grund af flynderne, der er fiskeriet langt bedre i det nordlige Norge. Til gengæld findes der nok ikke noget sted i verden, hvor chancerne for en stor lange er bedre, og så sent som i år er der fanget en ny verdensrekord på hele 46 kg! ikke langt fra fjorden.

De sidste 5-6 år har Frederic Kullin med skibet MS Gotland revolutioneret fiskeriet på det helt dybe vand og fanget mange grønlandshajer, langer, plovjernsrokker. Skibet har også landet de tre eneste eksemplarer af den sjældne sortbugede rokke med den største på knap 50 kilo. Området har derfor også leveret en lang række norske rekorder.

Forfatteren planlægger en række ture til området i juni 2013 og fokus vil være rettet mod det dybe vand samt langefiskeriet. Interesserede kan kontakte Jesper på mail på jjprivat@stofanet.dk

Links:
www.bakken-wahl.no
www.ronsholmen-brygger.no/
www.msgotland.no
http://kart.kvasir.no/m/

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse