Steen Ulnits
Af: thomask 07.08.16 20:37:58

Havets hurtigsvømmere

Vidste du, at nogle fi sk svømmer mere end 100 km i timen? - Eller at nogle sågar kan fl yve? Hør, hvad videnskaben har at sige om fi skenes svømmeegenskaber!

Det siger sig selv, at fi sk er gode til at svømme. De lever jo af det, og for nogle arters vedkommende dør de sågar af det, hvis de ikke svømmer. Det gælder eksempelvis makrellen, der kun kan ånde, når den svømmer. Den mangler helt enkelt den pumpemekanisme, der gør, at andre fi sk kan stå stille og alligevel trække vejret. Men der er endog meget stor forskel på forskellige fi sks svømmeegenskaber. Nogle er de fødte hurtigsvømmere, mens andre ikke rører meget på sig. Nogle kan svømme langt og er meget udholdende, mens andre kun kan fl ytte sig hurtigt over meget korte distancer. Alle højere dyr har to slags muskelvæv: Rød muskulatur og hvid muskulatur. Den røde muskulatur er dominerende hos pattedyrene, mens den hvide er mest udbredt blandt fugle og fisk.

Muskler og mælkesyre
Forskellen på de to typer muskelvæv ligger i udholdenheden. Den røde muskulatur kan arbejde i længere tid ad gangen, mens den hvide primært er tiltænkt korte, spurtagtige præstationer. Har man overvejende rød muskulatur, er man således mere udholdende, end hvis man har fl est hvide muskler. Omvendt kan hvid muskulatur gøre sin ejermand hurtigere på kort hold, men også til en mere forpustet sprinter. For begge muskeltyper gælder, at der dannes mælkesyre efter kortere eller længere tids overanstrengelse. Da slår musklerne over på en slags nødstofskifte, der kan fungere uden ilt. Men kun i kort tid og desværre altid med produktion af mælkesyre som uundgåeligt affaldsprodukt. Og virkningen af mælkesyre kender vi alle: Ømme og stive muskler. Mest mælkesyre kommer der fra overanstrengt hvid muskulatur. Kigger man på de mest udholdende af hurtigsvømmerne, vil man altid se, at de røde muskelfi bre langs siden er højt udviklet - med mørkt kød som det synlige resultat. Omvendt dominerer de hvide muskelfi bre hos de fl este andre fi sk, som derfor er fødte ofre for mælkesyreforgiftning efter anstrengelse. Det kan være svært at måle svømmehastighed hos fi sk. Mindre fi sk kan holdes i strømakvarier, hvor man gradvis skruer op for strømhastigheden, indtil fi sken må give op og lade sig falde falde tilbage med strømmen. Da har man et godt mål for den pågældende fi skearts maksimale svømmehastighed og udholdenhed. Anderledes svært er det med store fi sk ude i den vilde natur. Da er man nødt til i højere grad at anslå end rent faktisk måle hastigheden. Fra sejlende skibe og med rullende kameraer kan man imidlertid komme tæt på de reelle værdier - de pågældende fisks tophastigheder.

Længde og fart
Under mit første besøg på Cuba - det var i 1977 - tilbragte jeg nogle dage med big game fi skeri ud for Havanna. Med byens karakteristiske skyline i horisonten og to kilometer dyb koboltblå Golfstrøm under kølen. Mens vi lå og trollede efter marlin - små hvide og store blå - dukkede pludselig et kæmpestort monster af en hvid haj op ved båden. Den synede lysebrun mod det koboltblå vand, og vi anslog den til at være et sted mellem 6 og 8 meter lang. Jeg stod oppe på skibets fl ybridge og kunne med gysen se monsteret glide ind under vor big game båd - fuldt synlig på begge sider af skibet samtidig! Det, der for alvor fascinerede mig - ud over fi skens blotte størrelse - var dens fart gennem vandet. Det så ikke hurtigt ud, da fi sken jo var så stor. Men hastigheden var høj og rigelig til at svømme den stime bonitoer, som omgav båden, op - og de hører jo selv til blandt havets hurtigsvømmere. Hajer er ikke specielt hurtige svømmere og hvidhajer da slet ikke. Men som enhver sejlsportsmand ved, så er det sejlskibets længde og vandlinje, som afgør, hvor hurtigt det kan sejle. Et stort sejlskib vil derfor altid kunne agterudsejle et lille, og det samme gælder fi sk. Er de blot store nok, kan selv langsomme fi sk svømme mindre hurtigsvømmere op. Det er et forhold, der må tages med i betragtning, når man taler om tophastighed. - For taler vi om den absolutte tophastighed, hvor fi skens størrelse ingen rolle spiller? - Eller snakker vi om den relative hastighed, som er fi skens hastighed i forhold til dens størrelse? Da giver det nemlig to helt forskellige top ti lister over hurtigsvømmere blandt fi skene. Endnu mere kompliceret bliver det, hvis vi også bringer et forhold som udholdenhed ind i billedet - hvis vi kigger på, hvor længe en given fi sk kan holde ud at svømme med tophastighed. Da bliver der brug for en tredje top ti liste.
Biologer diskuterer ofte de forskellige fi skearters udholdenhed, når de skal konstruere fi sketrapper, omløbsstryg og større vejunderføringer. Da er strømhastigheden nemlig altafgørende for, om fi skene overhovedet er i stand til at forcere dem. Er forhindringens længde og strømhastighed for stor, vil mange fi skearter måtte give op undervejs. Her er det i mindre grad topfarten, der tæller. Men udholdenheden, der er i højsædet.

Topfartens top ti
Her skal vi imidlertid holde os til de absolutte tophastigheder. Dem, der er lettest at kortlægge. Vi mennesker har altid været fascineret af talværdier - af først og størst, længst og hurtigst. Der er derfor brugt megen tid på at afgøre, hvem i vandet der kan svømme hurtigst. Studerer man litteraturen, vil man uundgåeligt støde på varierende værdier for de forskellige fi sk. Baseret på forskellige målemetoder og lokaliteter. Jeg vover dog alligevel at give et bud på top ti listen over verdens hurtigste fi sk. Ikke overraskende stammer de alle fra havet, hvor afstandene og ”the need for speed” jo er størst:

1. Sejlfisk Tophastighed: 112 km/t
På en ubestridt førsteplads blandt havets hurtigsvømmere fi nder vi sejlfi sken Istiophorus platypterus, der med sin kolossale rygfi nne om nogen lever op til både sit engelske og danske navn. Sejlfi sken kan lægge sit kolossalt store rygsejl ned i en dertil indrette fure, så den ingen vandmodstand yder overhovedet. Den op til 3 meter lange og 50 kg tunge hurtigsvømmer bruger ellers sejlet til at imponere andre sejlfi sk med. I gydetiden kan man således se småfl okke af sejlfi sk ligge og baske i overfl aden - ofte med hele sejlet ude af vandet. Svømmehastigheden er målt til 112 km/t, men ikke nok med det: Videooptagelser har vist, at sejlfi sken kan svinge sit sværd fra side til side med op til 125 km/t. Den svømmer ind i en fl ok småfi sk og svinger vildt med sværdet. Nogle fi sk dræbes på stedet, andre bedøves blot. Herefter er det enkelt for sejlfisken - i ro og mag - at svømme tilbage og samle maden op. Det er tankevækkende, at sejlfi sken under vand kan nå samme hastighed som det hurtigste dyr oppe på land - geparden. Tankevækkende, da vand jo er et mange gange tættere medium end luft. Til gengæld har geparden så en langt større tyngdekraft at trækkes med på landjorden. Sejlfisken vokser imponerende hurtigt, men bliver som guldmakrellen ikke ret gammel. Sejlfi sken når typisk en længde på to meter i løbet af sine første fem leveår. Herefter flader væksten kraftigt ud - sikkert på grund af kønsmodningen, der kræver megen energi - og de færreste sejlfi sk bliver ældre end ti år gamle og mere end tre meter lange. Sejlfi sken er en populær sportsfi sk - ikke mindst på grund af dens mange spring og lange udløb. Fluefisker man den store pacifi ske sejlfisk, kan der blive brug for både 300 og 400 meter bagline. Samt hurtige refl ekser, så man ikke slår knoerne til blods mod håndtaget på den vildt roterende spole!

2. Stribet marlin Tophastighed: 80 km/t
Der er et overraskende stort spring ned til andenpladsen, hvor vi fi nder en af havets virkelige giganter: Den stribede marlin med det latinske artsnavn Tetrapturus audax. Det overaskende består i, at marlinen kan blive langt større og derfor også burde have en højere tophastighed end sejlfi sken. Det har den bare ikke.Den stribede marlin hører til verdens absolut mest eftertragtede sportsfi sk, der med sine op til godt 200 kg altid leverer en dramatisk dyst med fl ere hundrede meter lange udløb og imponerende spring helt ud af vandet. Mange fl ere end de langt større blå og sorte marlin kan præstere. Der skal helt enkelt fart over feltet til, hvis man skal kunne springe som en stribet marlin. I modsætning til blå og sorte marlin, så forekommer den stribede marlin langt mere talstærkt. Således er det langt fra usædvanligt med dagsfangster på tocifrede antal, hvilket er helt uhørt med blå og sorte marlin. Her skal man være glad for hver eneste marlin, der kommer i båden. Den stribede marlin er en fi n spisefi sk, som indbringer gode priser på markedet. Det har gjort den så eftertragtet, at den i dag har status som potentielt truet. Således er den kommercielle fangst i dag blot en fjerdedel af fangsten i 1960’erne.

3. Wahoo Tophastighed: 77 km/t
På tredjepladsen kommer en turbo charged supermakrel med det eksotiske navn ”wahoo”. På latin hedder den Acanthocybium solandri. En rasende hurtig svømmer, der samtidig er en rigtigt fi n spisefi sk. Så god er wahoo’en på bordet, at den var Ernest Heming ways favoritspise - når Papa altså først lige havde skyllet den obligatoriske stime mojitoer i sig. En 10-15 stykker af slagsen. For den ikke indviede, så er ”mojito” ikke navnet på en småfi sk, men en rom-baseret drink af de bedre… Wahoo’en vokser som sejlfi sk og guldmakrel uhyre hurtigt, men bliver heller ikke ret gammel. Noget tyder på, at hvis man har væksthormoner ud over det sædvanlige, så skal man ikke regne med noget langt liv... Wahoo’en minder meget om den atlantiske king mackerel og den indopacifi ske spanish mackerel, som den da også er i familie med. En lang og slank makrel med masser af spidse tænder i munden. Den kan blive op til 40 kg tung, men ses sjældent større end 10-15 kg. Der fi ndes i litteraturen oplysninger om, at en wahoo kan svømme op til 90 km/t, men det har været svært at dokumentere dem. 77 km/t er nu også rigtig hurtigt - wahoo’ens relativt beskedne størrelse taget i betragtninge.

4. Blåfi nnet tun Tophastighed: 76 km/t
Det var forventet, at den blåfi nnede tun Thunnus thynnus ville være at fi nde på hurtigsvømmernes top ti. Den blåfi nnede tun er hurtigt svømmende og langt vandrende. Således stammede de kæmpestore tun, der i efterkrigsårene jagtede sild, makrel og hornfi sk helt oppe i Øresund, fra Middelhavet i syd. Og det var kun de største og hurtigste, der nåede helt herop. Den blåfi nnede tun fi ndes som fl ere andre af de store havfi sk i både Atlanterhavet og Stillehavet. Nogle forskere betragter dem som separate arter - andre blot som underarter af samme art. Den blåfi nnede tun kan veje op mod 500 kg - med den danske rekord på imponerende 365 kg. Enhver big game fi sker ved, at marlin er de hurtigste og tun de stærkeste af havets virkelige storvildt. En dyst med en tun på 100- 200 kg er således langt mere udmarvende for fi skeren end kampen med en tilsvarende stor marlin. Sidstnævnte hjælper nemlig selv til med udtrætningen - via deres høje spring helt ud af vandet. Den slags spilder tunen ikke sine kræfter på. Den dykker i stedet i dybden, hvor den er ustoppelig. Og er den først nået rigtig langt ned, er den så godt som umulig at få op igen. Da skal man næsten løfte den rene dødvægt op til båden. Gerne med brug af en såkaldt ”fl ying gaff”, der hægtes på linen og sendes i dybet til fi sken. Uheldigvis er den blåfi nnede tun meget velsmagende, hvilket ikke mindst de fi skeelskende japanere forstår at værdsætte. Dens popularitet som spisefi sk har desværre bragt den på listen over truede fi skearter. Således er fangsten i de sidste 40 år reduceret med 72% i Østatlanten og 82% i Vestatlanten. Af samme årsag gøres der i dag store anstrengelser for at opdrætte netop blåfi nnet tun. Endnu er man dog stadig nødt til at indfange flokke af mindre fisk, som man så fodrer op til markedsstørrelse.

5. Gulfinnet tun Tophastighed: 74 km/t
Den gulfinnede tun Thunnus albacares har en sydligere udbredelse end den blåfinnede og når slet ikke dennes størrelse. Den holder af varmere vand og træffes ikke i tempererede have, som den blåfi nnede gør det. Den gulfi nnede tun kan blive op til 200 kg tung og lever virkelig op til sit navn: Således er fi nnerne og de små styrekøle på halen, der skal stabilisere fi sken under topfart, klart gule. Den anden rygfi nne samt gatfi nnen er begge stærkt forlænget, så de tilsammen danner en karakteristisk halvmåne, der næppe fi ndes andetsteds i fi skeverdenen. Størrelsen, samt en topfart på niveau med dens blåfi nnede storebror, gør den gulfi nnede tun til en handy og populær sportsfi sk. Handy, fordi den ikke kræver det helt tunge grej, som er ubetinget nødvendigt til fi skeri efter blåfi nnede tun samt blå og sorte marlin. Den gulfi nnede tun kan fi skes på samme grej som sejlfi sk, guldmakrel, wahoo og tilsvarende mellemvægtere; og så er den uhyre velsmagende. Jeg skal sent glemme en dag ud for Cabo San Lucas i Mexico, hvor vi fi k en håndfuld mellemstore tun indenbords af den gulfi nnede slags. De hamrede på deres karakteristiske vis imod bundbrædderne, indtil et par velrettede slag med en baseballkølle fi k bragt dem til tavshed. Få minutter senere var de klar til servering inde i kahytten. Frisk sashimi med soya og lidt wasabi sauce til. Dertil et par iskolde ”XX” øller. Da forstår man, hvorfor også den gulfi nnede tun er på vej mod listen over truede fiskearter…

6. Blåhaj Tophastighed: 69 km/t
Enhver, der har set en blåhaj - helst levende og i vandet - er klar over, at man her står overfor en rigtig hurtigsvømmer. Prionace glauca er en af de smukkeste hajer, vi har - dertil den hurtigste af dem alle. Med en registreret tophastighed på 69 km/t er den næsten på niveau med tunfi skene. Blåhajen er hurtig på fi nnerne og vandrer langt. Men har man haft den på krogen, vil man vide, at den ikke er specielt stærk. Vil man have sig en rigtig dyst med råstærke hajer, skal må gå efter de mere kompakte sildehajer og makrelhajer. Blåhajen hører de subtropiske vande til, hvor den foretrækker de større dybders kølige vand. De store øjne vidner om et rigtig godt syn, og de lange fi nner giver den et fornemt svæv i vandet. Det er en fantastisk smuk fi sk at se på - spidsnæset og indigoblå, som den syner i vandet. Blåhajen kan være op til 4 meter lang og vejer da omkring 200 kg. Store blåhajer har ofte været involveret i angreb på mennesker. Sportsdykkere undgår derfor områder med mange blåhajer, der gerne lever i mindre fl okke. Mange af angrebene er ikke fatale, men det er aldrig rart at blive bidt af noget, der er dobbelt så stort som én selv. Og som kan svømme mange gange hurtigere…

7. Bonefish Tophastighed: 64 km/t
Jeg blev oprigtigt glad, da jeg så min elskede bonefi sh Albula vulpes på hurtigsvømmernes top ti liste. Jeg vidste, at den måtte være med i opløbet, når den som ingen anden fi sk på sin størrelse, kan tømme et fl uehjul for bagline på få sekunder. En syvendeplads er rigtig fl ot for en fi sk, der aldrig overskrider meteren - som i reglen er tættere på det halve - og så er det en rigtigt sød fi sk - i hvert fald af udseende - med bløde læber og karakteristisk sort overskæg á la Bob Dylan. Det er dog ikke sikkert, at krabber og rejer har helt den samme opfattelse, når de pludselig befi nder sig i bonefi skens tandløse mund. Next stop er nemlig de knuseplader, som fi ndes på vej ned i maven… Det kan ikke undre, at bonefi sh er blandt verdens mest populære sportsfi sk. Det er en smuk fi sk, der færdes i mindst lige så smukke omgivelser. Hvem holder ikke af at vade rundt i krystalklart og turkisblåt vand, der er 25 grader varmt - med en sval brise, i den 30 grader varme luft? Så er det svært ikke at holde af bonefi sh! Bonefi sh har kun ét forsvarsmiddel på det ultralave vand, hvor de lever det meste af deres liv: Fart. Fart og fl ugt mod det beskyttende dyb uden for fl ats’ene, hvor de fouragerer. Vorherre har til formålet forsynet dem med en sølvskinnende torpedoformet krop, der er belagt med et tykt slimlag til at mindske vandmodstanden mest muligt. Faktisk, er det kun store barracudaer, eller endnu større hajer, der er i stand til at svømme bonefi sh op, ved deres max speed på 64 km/t. Og dem kniber det altså at få plads til, på de ofte kun 10-20 cm dybe vand, hvor bonefi shens misundelsesværdigt fl ade mave er en uvurderlig fordel.

8. Sværdfisk Tophastighed: 63 km/t
Sværdfisken Xiphias gladius lever om nogen op til både sit danske og sit latinske navn. I modsætning til sejlfi sk og marlins spidse spyd bærer sværdfi sken rundt på et rigtigt sværd - bredt, tungt og skarpt. Af samme årsag bærer sværdfi sken kælenavnet ”broadbill” mange steder. Sværdfi sken er en kompakt hurtigsvømmer, der kan blive knap 5 meter lang ved en vægt af 650 kg. De kolossalt store øjne vidner om et godt nattesyn, hvilket harmonerer fi nt med sværdfi skens levevis: Meget dybt i dagtimerne og højt oppe om natten. Man regner med, at kun godt en snes af de mere end 30.000 kendte fi skearter er i stand til at højne kropstemperaturen i forhold til vandet. Eksempelvis kan både sildehaj, tun og marlin hæve temperaturen i deres svømmemuskler adskillige grader og dermed øge præstationen. De allerfl este fi skearter må i stedet nøjes med at have eksakt samme kropstemperatur som det omgivende vand. Sværdfi sken er en af de meget få andre fi sk, der også behersker dette lille varmevekslertrick. Således er det målt og dokumenteret, at temperaturen i hjerne og øjne på en sværdfi sk kan være både 10 og 15 grader højere end det omgivende vands. Dette øger sværdfi skens syn betragteligt og sætter den i stand til at jage under forhold, kun få andre fi sk kan håndtere. At den så også er en af havets virkelige hurtigsvømmere - bevæbnet med et imponerende sværd - skader naturligvis ikke!

9. Tarpon Tophastighed: 56 km/t
Jeg vidste, at den sølvskinnende tarpon nødvendigvis måtte være at fi nde blandt hurtig svømmernes top ti. Uden en betragtelig topfart ville den aldrig være i stand til at springe meterhøjt ud af vandet, gentagne gange og umiddelbart efter hinanden. Med 56 km/t måtte tarponen se sig slået af sin mindre slægtning, der ofte træffes på de samme fl ats: Bonefi sh’en. Sidstnævnte bruger farten til fl ugt - førstnævnte til de spektakulære spring. Hvor bonefi sh typisk er tæt knyttet til bunden, er tarpon i stedet tæt forbundet med overfl aden. De er nemlig - som nogle af de ganske få fi sk - i stand at udnytte luftens indhold af ilt ved at sluge luft i overfl aden. Når de efterfølgende dykker, efterlader de sig et synligt spor af små luftbobler, der undslipper. Og som samtidig afslører de ofte meget store fi sk. Hvor bonefi sh over 5 kg betragtes som store og 10 kg er det absolut maksimale, dér brillerer tarpon ved at kunne blive mere end ti gange så store. Faktisk er 50 kg`s fi sk mange steder ikke usædvanlige, og fi sk i 100 kg’s klassen landes regelmæssigt. Alle ligner de tandløse sild, som blot har fået en dosis vækstfremmer og en toptrimmet turbolader! 

10. Tigerhaj Tophastighed: 53 km/t
Jeg havde forestillet mig, at mako’en eller makrelhajen, ville være at fi nde på topfartens top ti, for det er nok den vildeste haj, man kan have på krogen. I hvert fald den, der oftest springer helt ud af vandet under fi ghten. Enkelte steder kan man da også se udokumenterede svømmehastigheder på op mod 90 km/t for makrelhajens vedkommende. Holder det stik, rykker mako’en straks op på en udelt andenplads blandt havets hurtigsvømmere. Men nej. Vi holder os til de dokumenterede tal. Makrelhajen bliver da slået af tigerhajen Galeocerdo cuvier. Tigerhajen har fået navn efter sine pletter og striber, der dog aftager meget med alder og størrelse. Det er måske den hajart, der er mest frygtet - såvel over som under vandet. Dag som nat. Tigerhajen har nemlig et ekstra lysrefl ekterende lag bag nethinden, som giver den et fremragende nattesyn. Tigerhajen er kendt for sin aggressivitet og ukritiske forhold til, hvad den måtte sætte sine mange og spidse tænder i. Selv de kække delfi ner frygter og undgår tigerhajer, der har haft såvel gamle bildæk som plastdunke og andet godt i den altid sultne mave. Og selv store hvaler kan ikke vide sig sikre, hvis der er tigerhajer i farvandet. Det er en stor og muskuløs fi sk, der kan svømme op til 53 km/t og ofte vejer over 500 kg, samt mere end 5 meter lang. Fra Australien kendes et monster på 1.524 kg og sølle 5,5 meter lang. Den var ganske vist gravid, men alligevel. Tigerhajen er også blandt de hajer, der oftest optræder i statistikken, når det gælder hajangreb på mennesker. Dens forkærlighed for lavt vand gør kontakten hyppigere, end for fl ere af de øvrige arter på listen. Den ligger således på andenpladsen, hvad angreb på mennesker angår - midt mellem hvidhaj og tyrehaj på henholdsvis førsteog tredjepladsen. Omkring Hawaii er det ikke usædvanligt at fi nde husdyr som heste, køer og får samt hunde og katte i maven på store tigerhajer. En topfart på over 50 km/t gør det umuligt at undslippe en sulten tigerhaj.. 

Højt at fl yve - dybt at synke… Vi har allerede diskuteret forskellen på absolut og relativ tophastighed, og ovennævnte top ti er som nævnt baseret på absolut tophastighed - uanset fi skens størrelse. Kigger man imidlertid på den relative tophastighed - altså fart i forhold til størrelse - bliver det svært at komme udenom fl yvefi sk af slægten Exocoetidae. Denne slægt tæller omkring 50 arter, der alle er beslægtede med vor hjemlige hornfi sk. Flyvefi skene gyder omkring fl ydende objekter i overfl aden - det være sig drivtang eller løsreven mangrove. Æggene synker derefter ned i vandet og klækkes på stor dybde. Der er i sandhed tale om en fi sk, der både fl yver højt og synker dybt! Når fl yvefi sken forskrækkes - af rovfi sk eller skibe - sprinter den ud af vandet med fi nnerne tæt ind til kroppen. I samme sekund den har forladt vandet, spredes de gigantiske fi nner ud som stive svæveplaner. Flyvefi sken fl yver altså ikke - den svæver. Under fl ugten og gennem luften kan fl yvefi sken nå en dokumenteret fart på 70 km/t - det samme som vore hjemlige katamaranfærger, når gasturbinerne kører med fuld kraft. Højden over vandet kan være op til to meter - nok til, at fl yvefi sk regelmæssigt lander på dækket af store skibe, der ligger dybt med tung last. I bedste fald kan fl yvefi sken svæve fl ere hundrede meter gennem luften. Det sker, når den rider på luften foran en stor bølge. Og da den sjældent bliver meget større end 40 cm, er fl yvefi sken den klare vinder, hvad relativ topfart angår. Men så svømmer den jo ikke. Den svæver. Og så er det vel snyd eller hvad? I så fald må vi kåre den elskelige bonefi sh som vinder. Den svømmer i hvert fald! 

 

Kommentar