Solen er ved at have en del magt nu, og den er godt i gang med at give vandtemperaturerne et gevaldigt løft. Selvom april sagtens kan byde på både snestorme og frost, så vil varmen have overtaget, og det sætter gang i rigtig mange ting i ørredsøerne.
Noget, der er meget spændende for os lystfiskere i april og starten af maj, er, at frøer og tudser lægger æg, som bliver til haletudser og til sidst små frøer og tudser. I nogle søer er der ingen eller få frøer og tudser, men i langt de fleste er der masser af slagsen. I april bliver der lagt enorme mængder æg, som ofte ses som strenge og bånd med sorte prikker. Frøer og tudser lægger nemlig deres æg i små klare ægposer og bånd, som hænger som guirlander langs siv, grøde og grene i søernes bredområder.
Æggene er ikke særlig interessante, men når de klækker, kommer de små næsten sorte haletudser frem. Disse små fyre er nærmest konstant sultne og trækker gerne rundt i store flokke langs land. Nogle af dem trækker dog også længere væk og forvilder sig ud på dybere vand. Ørrederne, der er sultne og kåde efter den lange vinter, ser nærmest disse små, langsomme haletudser, som en ulv ser en flok får i en åben indhegning – det er nemt bytte!
Nogle haletudser svømmer bundnært, men efterhånden som de udvikles, bliver de mere og mere overfladefikserede, og ørrederne får meget nemt øje på de sorte ”kommaer”, der svømmer rundt mod den lyse himmel. De små proteinbomber er selvfølgelig ikke det eneste, der smager ørrederne, og sikkert heller ikke deres livret. Men det er faktuelt, at masser af haletudser ofte findes i ørredernes maver, når man renser dem!
Haletudserne kan imiteres med mange former for agn uden de store problemer. Sorte fluer med store hoveder og en sort hale i levende materialer. Længden skal gerne holdes mellem 1½ og 3 cm. Det kan være en fordel at belaste hovedet lidt på fluen, da den så ved en nøkvis indtagen går meget som en svømmende haletudse.
Små sorte jighaler er også meget effektive, og lette, sortmalede blink kan også bruges trods det, at de ikke kan hales så langsomt ind, som haletudserne svømmer. Lav også gerne nogle imitationer med små ”bagben” eller små frøimitationer, der gerne må være flydende eller meget langsomt synkende. Det kan være ren gift at fiske med disse flydende frøimitationer i 2-4 cm længde sidst på måneden og i starten af maj!
Hold øje med, hvor der ses haletudser eller små frøer/tudser langs land og fisk så ud over det dybere vand. Forbered dig på mange hug, der kan være meget forsigtige, da ørrederne ved, at de sagesløse dyr normalt er meget langsomme og bare kan ”skovles” ind i kæften!
På kolde dage vil frøer, tudser og haletudser ofte gå dybere på kanterne langs bredden, og her imiteres de af samme imitationer tilsat en smule belastning. Det er vigtigt at løfte fluen/agnen langsomt op, når man skal til at lave et nyt kast, da ørrederne ofte hugger netop, når agnen letter fra bunden, hvilket frøer og tudser også gør i virkeligheden, når de skal op at ånde.
Iglerne vågner også op til dåd nu, og de sorte eller brunlige igler, der kan opnå længder på over 10 cm, er rene energibomber for ørrederne. Iglerne svømmer meget som ål i vandet, hvilket også let imiteres af en nøkvis indtagen af sorte fluer, jigs eller slanke, tyndpladede blink i mørke/sorte farver. Iglerne er mere livlige svømmere end haletudserne, og de svømmer ikke sjældent på åbent vand på vej fra et sted til et andet.
De er rent guf for ørrederne, og derfor vil lange, sorte fluer eller lignende være meget effektive agn i den næste tid. Igen kan fiskene tage forsigtigt, men til gengæld suger de ofte agnen langt ned i svælget, så en god krogning er sandsynlig, når først fisken tager. Igleimitationer kan fiskes i alle vandlag, men gerne nær grødebanker, træer, øer og andet.
Så prøv at fiske med kopier af ørredernes favoritføde her i april – det er en sikker trumf!
Knæk og bræk derude!
